En abort kommer ikke altid alene. Mere end hver tredje kvinde mellem 20 og 24 år, som får afbrudt en graviditet, er genganger og har tidligere fået en abort, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
- Det har overrasket os temmelig meget, at der er så mange gengangere, og det understreger et behov for stærkere rådgivning, siger overlæge Charlotte Wilken-Jensen.
Hun har siddet med i følgegruppen bag Sundhedsstyrelsens undersøgelse af aborter blandt unge kvinder.
Baggrunden for undersøgelsen er den fortsatte stigning i aborttallet blandt de 15-24-årige kvinder gennem de seneste 10 år, hvor antallet af aborter generelt er uforandret.
Halvdelen af alle de uønsket gravide brugte ikke prævention Den anden halvdel gjorde, men havde for eksempel glemt en p-pille.
- Det går galt med præventionen, og det kan føres tilbage til seksualundervisningen, siger læge Christian Graugaard, der er formand for Sex og Samfund.
- Den fungerer ikke i folkeskolen, og den er helt fraværende på ungdomsuddannelserne, hvor hovedparten af de unge faktisk bliver seksuelt aktive.
Ifølge Charlotte Wilken-Jensen, som er overlæge på Roskilde Sygehus, bruger kvinderne ikke bevidst abort som prævention.
Af de 16.000 aborter i 2009 var de godt 6.600 blandt unge mellem 15 og 24 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde