Mangel på præster rammer bredt over hele Danmark
Præstemanglen, en af folkekirkens helt store fremtidige udfordringer, er ikke kun et udkantsproblem.
Præstemanglen i folkekirken er ofte blevet udlagt som et problem i yderområderne, men ifølge Birgitte Graakjær Hjort, center- og afdelingsleder i Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV), er det en fordom.
Det vurderer hun på baggrund af nye tal for genopslag for præstestillinger, som Kristeligt Dagblad har indsamlet.
- Troede vi, at præstemanglen primært var en udkantsproblematik, har vi nu tal, der nuancerer den forklaring betydeligt, siger Birgitte Graakjær Hjort til Kristeligt Dagblad.
En opgørelse fra landets ti stifter viser, at det er blevet sværere at finde den rette præst til det rette sogn i folkekirken.
Hvor der fra 2007 til 2011 var 31 genopslag, har menighedsråd set sig nødsaget til at genopslå en præstestilling 60 gange fra 2012 til 2016.
Og det er ikke kun et problem uden for de store byer.
For eksempel er Aarhus Stift med 20 genopslag fra 2007 til 2016 det stift med næstflest genopslag.
Tallene viser også, at Ribe Stift og Lolland-Falsters Stift, der tidligere er beskrevet som udkantsområder, med henholdsvis tre og et genopslag på ti år har nemmere ved at finde egnede præster end blandt andet Københavns Stift med ni genopslag.
- Troede man, at det handlede om, hvor langt der var til studiemiljø og storbyer, så viser tallene, at det ikke er så enkelt. Der må være noget andet på spil end udkantsproblematikken og afstand til byerne, siger centerlederen.
- På den måde viser tallene, at det ikke nytter at ordinere medicin, før man har stillet diagnosen. Vi er nødt til at undersøge dette nærmere, hvis vi som kirke skal lave nogle kvalificerede tiltag, siger Birgitte Graakjær Hjort.
Hun hæfter sig desuden ved, at det samlede antal af genopslag vidner om, at der bliver "en mærkbar" mangel på præster om få år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde