Manglende viden giver nej til uddannelsesstart
Foto: Polfoto
Polfoto
Mange uddannelsessøgende oplever at få afslag, fordi de ikke har sat sig ind i, hvad drømmeuddannelsen kræver.
Videbegærlige unge over hele landet, og altså også på Lolland-Falster, har netop fået at vide, om de er kommet ind på den uddannelse, som de har søgt. Men 10.000 har modtaget et afslag, simpelthen fordi de ikke på forhånd har sat sig ind i, hvilke krav uddannelserne har.
Det skriver Politiken, som har set nærmere på en ny undersøgelse lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der blandt andet viser, at hver anden nye student ingen samtaler overhovedet har haft med en studievejleder fra Studievalg i løbet af deres tid på gymnasiet.
- Når gymnasieeleverne ikke har talt med en vejleder, foregår studievalget i blinde. Det går hårdest ud over de elever, som har mest brug for vejledning, siger Phillip Dimsits, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
I dag fungerer det sådan, at gymnasieeleverne selv skal henvende sig til en vejleder, hvis de ønsker hjælp til at spore sig ind på drømmestudiet. Vejlederne er typisk én til to timer om ugen på gymnasierne.
Uddannelsesminister Morten Østergaard erkender, at 10.000 afviste studerende er for mange, og han vil derfor have sat en undersøgelse af problemet i gang. Dog forventer han, at Studievalgscentrene kan klare problemerne med de nuværende midler.
- Alle skal have mulighed for at få individuel vejledning, men det er ikke alle, der har behovet, siger han til Politiken.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro