Margrethe nedtoner fødselsdagsfejring grundet Børsen-brand
Regentparret, kong Frederik og dronning Mary, og prinsesse Benedikte er taget til Nordsjælland for at fejre dronning Margrethe, der overdrog tronen til sin ældste søn og hans hustru 14. januar 2024. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regentparret, kong Frederik og dronning Mary, er taget til Nordsjælland for at fejre dronning Margrethe.
Dronning Margrethes første fødselsdag efter tronskiftet bliver endnu mere nedtonet end planlagt grundet branden på Børsen i København.
Den Kongelige Livgardes Musikkorps skulle have spillet for fødselaren, som fylder 84 år tirsdag 16. april, og fremmødte foran Fredensborg Slot. Men den del blev aflyst. Ellers blev vagtskiftet gennemført som planlagt.
Det oplyser kongehuset til Ritzau.
Regentparret, kong Frederik og dronning Mary, er taget til Nordsjælland for at fejre dronning Margrethe, der overdrog tronen til sin ældste søn og hans hustru 14. januar 2024.
Kong Frederik har reageret på branden og beskriver synet som trist.
Kort efter middag er branden endnu ikke slukket og under kontrol, og der er usikkerhed omkring, hvorvidt bygningens konstruktion kollapser.
- En vigtig kulturarv stod og står fortsat i flammer, skriver kong Frederik i et opslag på kongehusets Instagram-profil.
Han fremhæver også, at dragespiret, der nu er kollapset, har været med til tegne hovedstadens bybillede.
- Gennem 400 år har Christian 4.s bygningsværk Børsen været et markant vartegn for København. Gennem generationer har det karakteristiske dragespir været med til at tegne København som "tårnenes by", står der videre i opslaget.
Børsen blev opført på Slotsholmen i hjertet af København i årene 1619 til 1623 for den daværende regent, kong Christian IV, som en synliggørelse af kongens merkantilistiske politik.
Bygningen er af flere omgange blevet ombygget.
Den var i øjeblikket ved at gennemgå en omfattende restaurering. Den begyndte i 2022 og var ventet afsluttet senest i 2029.
Det var udelukkende udvendigt, at bygningen skulle restaureres, og arbejdet var centreret i tre hovedspor: udskiftning af bygningens kobbertag, udskiftning af facadens mursten og restaurering af bygningens omfattende sandstensudsmykninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde