Den højgravide prinsesse Marie og prins Joachim er mandag blevet set på Rigshospitalet. Det fortæller en anonym kvindelig kilde, der kørte i samme elevator som det royale par, til ekstrabladet.dk.
- Prinsesse Joachim og prinsesse Marie blev hentet nede i kælderen på Rigshospitalet, hvorfra de tog en elevator og kørte op til fjerde sal sammen med en sygeplejerske. Prins Joachim havde en stor taske i hånden, fortæller den anonyme kilde til netavisen.
Men prinsesse Marie var ikke på Rigshospitalet for at føde, og hun er hjemme igen, oplyser kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.
- Jeg kan bekræfte, at prinsesse Marie i dag har været på Rigshospitalet, men hun er ikke indlagt. Det var et helt almindeligt rutinetjek, og hun er hjemme igen. Så der er ikke nogen historie i det, siger Lene Balleby til Ritzau.
Prinsesse Marie kan dog føde sit andet barn når som helst her i januar. Derfor er hun også udeblevet fra mange af de officielle begivenheder i forbindelse med dronning Margrethes 40 års regentjubilæum hen over weekenden.
Hun dukkede dog op på balkonen, da dronningen og hendes familie og flere af gæsterne vinkede til de op imod 10.000 fremmødte på Amalienborg Slotsplads søndag middag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde