Markant færre bliver optaget på engelsksprogede uddannelser
Professionshøjskoler og erhvervsakademier har i år reduceret optaget på engelsksprogede uddannelser med 27,8 procent. Det sker på opfordring fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. Foto: /ritzau/Charlotte De La Fuente
/ritzau/Charlotte De La Fuente
Optaget på engelsksprogede uddannelser på blandt andet erhvervsakademier er reduceret med over en fjerdedel.
Når udenlandske statsborgere kommer til Danmark for at studere, ender mange med at tage hjem igen efter uddannelsen.
Det er kun omkring hver femte af de nyuddannede fra engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som er i arbejde i Danmark to år efter uddannelsens afslutning. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Derfor har de pågældende uddannelser i år skåret 27,8 procent i optaget. Det svarer til 1765 færre studerende.
Det glæder uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), at der bliver optaget færre, når så få bruger deres uddannelse i Danmark.
- Det er en udfordring, når vi bruger rigtigt mange penge på vores uddannelsessystem, at folk ikke bliver i Danmark og bruger uddannelsen her, siger han.
Det var Søren Pind, der i marts meddelte erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, at optaget skulle reduceres med 25 procent i forhold til optaget i 2015. Og det har institutionerne altså overgået.
- For størstedelens vedkommende er det udenlandske statsborgere, som tager deres uddannelse hjem til det land, de kommer fra. Det er der trods alt ingen grund til, at danske skatteborgere skal betale til, siger Søren Pind.
Søren Pind skal tirsdag i samråd om den stigende SU-gæld fra udenlandske studerende, som i mange tilfælde ikke bliver betalt tilbage. Men den stigende gæld er dog ikke årsagen til, at optaget bliver reduceret, fortæller Søren Pind.
- Det er en sideeffekt. Hovedsigtet er, at danske skatteborgere har betalt for folk, som ikke bruger den uddannelse, som vi betaler for.
Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger nu også blandt andet engelsksprogede bachelor- og kandidatuddannelser. Det skal give et billede af, hvor mange udenlandske studerende tager et arbejde i Danmark efter uddannelsen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker