Markant flere familier søger om julehjælp i år
Hos Blå Kors og Frelsens Hær er der sket en voldsom stigning i antallet af familier, der ansøger om julehjælp.
Julehjælpen ser ud til at sætte ny rekord i år. Sådan lyder det fra både Blå Kors og Frelsens Hær, som begge har afvist ansøgere.
Blå Kors har modtaget ansøgninger fra 1157 familier. Det er tæt på en fordobling fra 2014, hvor 624 familier søgte om lidt ekstra hjælp i juletiden.
- Antallet af folk, der søger julehjælp, er steget voldsomt de seneste tre år. For bare få år siden kunne vi give til alle berettigede, der søgte, men nu vokser antallet af ansøgninger langt hurtigere end midlerne.
Det siger chefsekretæren i Blå Kors Danmark, Ulla Britt Jensen, som administrerer julehjælpen, i en pressemeddelelse.
Julehjælpen fra Blå Kors består af et gavekort til Dansk Supermarked på 400 kroner og et gavekort til Blå Kors Genbrug på 200 kroner.
Blå Kors skriver, at 82 procent af ansøgerne til julehjælp får kontanthjælp. Resten er enten på SU, sygedagpenge eller får pension. Og alle har hjemmeboende børn.
Billedet med mange ansøgninger er det samme hos Frelsens Hær, som har modtaget ansøgninger fra 12.000 familier. Det er en lille stigning fra sidste år, men med de mange ansøgere må Frelsens Hær desværre skuffe omkring 3000 af ansøgerne.
- De foreløbige meldinger tyder på, at mange af ansøgerne er udfordret af de seneste års stramninger i de offentlige ydelser.
- Ansøgningerne er endvidere kendetegnet ved, at mange af familierne lever med fysiske og psykiske diagnoser, hvilket betyder, at de i de i fleste tilfælde er langt fra arbejdsmarkedet. Rekorden i julehjælp er tegn på et delt Danmark, skriver Frelsens Hær i en pressemeddelelse.
Frelsens Hær vurderer, at organisationens julehjælp i år vil koste omkring syv millioner kroner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde