Mary bliver protektor for stor pride i København
For første gang nogensinde stiller en kongelig person sig i spidsen for et stort internationalt LGBTI-arrangement, når kronprinsesse Mary bliver protektor for Copenhagen 2021. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Kronprinsesse Mary skal være protektor for Copenhagen 2021, der blandt andet omfatter Worldpride.
Kronprinsesse Mary bliver protektor for regnbuearrangementet Copenhagen 2021, som blandt andet tæller Worldpride.
Det er første gang nogensinde, at en kongelig person stiller sig i spidsen for et stort internationalt LGBTI-arrangement. Det oplyser Copenhagen 2021.
- Som dansker er jeg stolt af, at København skal være vært for Worldpride og Eurogames i sommeren 2021. Vi kan ikke acceptere, at nogle mennesker i verden bliver mødt med intolerance og diskrimination på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet, siger kronprinsesse Mary i en pressemeddelelse.
- Jeg ser frem til at være med til at sætte mangfoldighed og LGBTI-rettigheder på dagsordenen både herhjemme og internationalt, tilføjer hun.
Hos Copenhagen 2021 er talsperson Lars Henriksen glad for, at Mary har takket ja til at blive protektor.
- Mary har ved tidligere lejligheder markeret sig stærkt inden for LGBTI+-dagsordenen, men også menneskerettigheder generelt, så det virker som et naturligt skridt, at hun også tager fat her, siger Lars Henriksen.
Copenhagen 2021 arbejder for sikre lige rettigheder for LGBTI-personer, der tæller blandt andet homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og interkønnede.
Lars Henriksen håber, at kronprinsesse Marys deltagelse kan give ekstra opmærksomhed til begivenheden både herhjemme og i udlandet.
- Det virker til at lægge kronprinsessen meget på sinde. Jeg er sikker på, at der bliver mere opmærksomhed på eventet, og det gør, at flere tager det alvorligt, siger Lars Henriksen.
Copenhagen 2021 finder sted 12.-22. august 2021 i København og Malmø.
Under Copenhagen 2021 bliver der både afholdt Worldpride, der er en tredages konference om menneskerettigheder, en demokratifestival og en samling for politikere fra hele verden.
Desuden løber sportskonkurrencen Eurogames af stablen. Her vil der blandt andet være konkurrence i 29 sportsgrene.
Kronprinsesse Mary vil deltage ved en række af begivenhederne under Copenhagen Pride.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde