Det er kunstneren Gugger Petter, som er af dansk oprindelse og bosat i USA, der har taget initiativ til, at hendes portræt af præsident Obama, bliver udstillet sommeren over på museet i Nordsjælland.
Gugger Petter er tillige kunstneren bag et helt nyt portræt af Mary, som kronprinsessen selv afslører. Begge portrætter afsløres torsdag den 31. maj.
Det helt særlige ved Gugger Petters portrætter er, at hun arbejder med avispapir som det primære materiale.
Hendes fascination af arbejdet med avispapir ligger blandt andet i, at det er "dagbogen over vores tilværelse", men også fordi det udstyrer hende med en sort/hvid og begrænset farvepalet, som har været hendes foretrukne, oplyser museet.
I USA er Gugger Petter et stort navn og har billeder både i Boston og Denver. Med portrættet af Obama er hun blevet endnu mere kendt.
Der er brugt fire søndagsaviser fra Chicago Tribune på Obama-værket, der måler 2,5 x 2,5 meter. Det er lavet for år tilbage, inden Obama var nomineret til præsident. Værket har hængt i Obamas kampagnehovedkvarter i Chicago til 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker