Set med danske øjne er trafikken i Vietnam overvældende og kaotisk. Og den koster da også hver dag 3200 mennesker livet, eller hvad der svarer til 1,2 millioner årlige dødsfald.
Fredag slår dronning Margrethe og kronprinsesse Mary et slag for at sætte styrthjelmen på hovedet, når de møder børn i Ho Chi Minh By, som med hjælp fra Danmark er blevet mere trafiksikre.
Siden 2007 er der stillet krav om, at alle voksne scooter og knallertkørere skal bruge hjelm i Vietnam, og det hører til sjældenhederne at se nogen uden. Men det kniber at få børnene med, for en myte, om at hjelmen skader udviklingen af nakkemusklen, er udbredt.
Det får mange til at køre med både små og halvstore børn - nogle gange hele flokken af søskende - barhovede.
Bag den danskstøttede kampagne står trafiksikkerhedsorganisationen AIP, hvor præsident Greig Craft fortæller, at trafikulykker koster flere mennesker livet end malaria og tuberkulose.
- Antallet af døde svarer til, at der hver dag faldt seks jumboflyvemaskiner ned pakket med passagerer, siger han.
Bagefter går dronningen og kronprinsessen på scenen med hvert sit barn i hånden. Først er det børnenes tur til at iføre sig hjelmen, og da det kommer til de kongelige gæsters tur, griber Mary den hvide hjelm og sætter den oven på sin store hat.
Dronningen nøjes med at give sin videre til sin svigerdatter, som så kan tage den med hjem til det mere fredelige Fredensborg.
Der bor cirka 86 millioner mennesker i Vietnam.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde