Mashos mor: Hun skal ikke tilbage til mig
Det niårige etiopiske adoptivbarn Masho må indtil videre indstille sig på at blive på det børnehjem, hvor hun bor lige nu. Pigens biologiske mor, Sinknesh Haile Mariam, har nemlig opgivet at få hende hjem til Afrika.
Sagen om Masho blev fremlagt i TV2-dokumentaren "Adoptionens pris", som blev sendt mandag aften.
Her så man, hvordan den fireårige etiopiske pige blev adopteret af et dansk ægtepar fra Holbæk, selv om pigen tilsyneladende havde det fint hos sine biologiske forældre.
I dokumentaren fulgte man herefter pigens liv i Holbæk, hvor det gik skævt med adoptivforældrene, der ikke magtede pigens voldsomme reaktion på at være fjernet fra sine biologiske forældre.
De danske adoptivforældre endte med at opgive pigen, som nu bor på en institution.
TV2 Nyhederne er rejst ned for at besøge de biologiske forældre i en lille fattig landsby 300 kilometer fra Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.
- Efter at jeg så filmen, er jeg for alvor blevet bekymret. Især når man ser Masho prøve at hjælpe med at bære en pose, så afviser moderen hende. Jeg kan se, at Masho føler sig alene, siger Sinknesh Haile Mariam.
Moderen ser på filmen, at Masho er blevet påvirket af dansk kultur og taler dansk. Med det udgangspunkt erkender hun, at datteren ikke kommer tilbage.
Derimod er faderen klar til at få sin datter tilbage.
- Jeg er den biologiske far. Og jeg ville blive glad igen, hvis jeg kunne få lov at tage mig af mit eget barn, siger Hussen Immishu.
Helle Larsen, formand for Danske Familieadvokater, har tidligere vurderet, at det burde være juridisk muligt at sende Masho hjem til sine biologiske forældre.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker