Masser af sol og tørt vejr denne uge
De hundredtusindvis af skolebørn med forlænget påskeferie kan få sig nogle gode dage ude i det fri denne uge.
Der kommer således hverken sne eller regn. Derimod sol og blå himmel i det meste af ugen over hele landet.
Om natten vil temperaturerne fortsat ligge på mellem nul og fem graders frost.
Bornholm risikerer på torsdag at få endnu en sending sne på grund af et lavtryk fra øst. Jørn Thomsen, vagthavende meteorolog ved DMI, forventer ikke, at snevejret formår at presse sig over til resten af Danmark.
- Tirsdag bliver som mandagen. Altså solrigt med dagtemperaturer på tre til otte grader og med solskin. I eftermiddag bliver det mere skyet, siger han.
Lokalt kan temperaturen tirsdag komme op på 10 grader. Nogenlunde samme forhold vil gøre sig gældende onsdag. Ved Østersøen vil vinden dog tage til i styrke. Natten til torsdag vil der igen være koldt med frostgrader.
- Torsdag har vi lidt ugler i mosen i form af et lavtryk fra Østeuropa. Det kan give noget sne på Bornholm og frisk til hård vind. Resten af landet vil få pænt vejr med frisk vind, og nogle slørskyer, som dog ikke forhindrer solstrålerne i at trænge igennem, siger Jørn Thomsen.
Fredagen bliver også solrig med tørt vejr.
I weekenden begynder nattefrosten at forsvinde og mandag og tirsdag i næste uge vil dagtemperaturerne sandsynligvis være lunere end i denne uge, forudser DMI.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker