Den karismatiske topchef Stine Bosse valgte det helt rigtige tidspunkt at forlade Tryg og forsikringsbranchen på.
For de danske forsikringsselskaber er på få år gået fra at være kernesunde forretninger til at være under betydeligt pres med vigende indtjening med 2010 som det hidtil dårligste år. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det store problem er, at selskaberne trods markante prisstigninger ikke kan følge med de stigende udgifter til erstatninger, viser en gennemgang, Jyllands-Posten har foretaget af de større forsikringsselskabers regnskaber.
Nordens næststørste forsikringsselskab, Tryg, illustrerer problemet, for her udgør erstatningsudbetalingerne nu mere end 80 procent af de samlede præmieindtægter mod bare 65 procent i 2007. Det betyder, at selskabet årligt betaler mere end 5 milliarder kroner mere ud i erstatninger. Samtidig er omkostningerne steget, og indtjeningen ikke fulgt med.
Først nu, hvor danskerne fået rudekuverterne med de bebudede prisstigninger på forsikringen, er der håb om bedre tider for de trængte selskabers aktionærer.
Men priserne kan få endnu et nøk opad, fordi de mindre selskaber, der har sat gang i konkurrencen på for eksempel bilområdet, kommer under pres, forklarer aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank.
- De store selskaber har gennemført de fleste prisstigninger. Men problemerne er ikke ovre endnu, for de nye solvensregler siger, at især de små selskaber skal have en bedre polstring end de store, og det kan betyde, at der er prisstigninger i vente, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker