Med dansk hjælp er 30.000 ukrainere gjort klar til kamp
Ukrainske soldater bliver trænet i soldaterfærdigheder i Storbritannien af blandt andet danske soldater.
Flere end 30.000 ukrainske rekrutter har gennemført militær træning siden juni 2022 i Storbritannien med hjælp fra danske soldater.
Det skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.
Rekrutterne har haft ingen eller begrænset erfaring som soldater. I løbet af fem uger har de modtaget lektioner i alt fra våbenbetjening, førstehjælp, forhold over for miner til krigens love.
Ud over danske soldater er træningsforløbene også gennemført af instruktører fra en række andre lande. Blandt andre Sverige, Holland og Canada.
Det kompakte træningsforløb skal give rekrutterne de bedst mulige forudsætninger for at overleve og være effektive på kamppladsen eller fortsætte med yderligere uddannelse, efter at de er vendt hjem til Ukraine.
Det skriver Forsvarskommandoen, som tidligere har beskrevet, at danske soldater og instruktører blandt andet har trænet de ukrainske rekrutter i baghold og førstehjælp i Storbritannien.
Træningen er et led i det danske bidrag til EU's støtte til Ukraine.
De ukrainske soldater uddannes i grundlæggende soldaterfærdigheder.
På dansk jord foregår der også træning af ukrainere. Tilbage i august meddelte Danmark, at Ukraine vil modtage 19 F-16-fly i en donation.
Inden flyene skal til Ukraine, skal ukrainske soldater trænes i at flyve F-16-flyene. Det foregår blandt andet på Skrydstrup-basen i Danmark.
Træningen omfatter piloter, men også uddannelse og træning af teknisk personel og støttepersonel.
Formålet med træningsindsatsen er, at det ukrainske luftvåben skal have de basale færdigheder og forudsætninger for at flyve, servicere og vedligeholde F-16-fly.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker