Medarbejdere på Jobcenter trues

En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at vold og trusler om vold mod blandt andre socialrådgivere på landets jobcentre, er steget med hele 70 procent siden 2005.
Den statistik har man også kunnet mærke hos Jobcenteret på Lolland, fortæller centerleder Britt Flamgaard.
-I takt med at reglerne er blevet strammere og strammere, bliver vi oftere nød til at træffe valg, som jo gør, at borgerne ryger ud i nogle meget kritiske situationer. Det er her, at de i afmagt griber til at true en medarbejder.
Hun peger på, at det typisk ikke er af personlige årsager, men at medarbejderen repræsenterer et system, som borgerne har svært ved at håndterer.

Rapporten peger videre på, at meget af den chikane som medarbejderne tidligere oplevet direkte nu i stedet er flyttet over på nettet. En tendens som jobcentrets personale på Lolland i høj grad også har mærket til.

-Vi hører jævnligt om, at borgere skriver på facebook og på blogs om, hvad de synes om medarbejdere, der er navngivet i tilsviningen. Fordi vi bor i et lille samfund, kan tilsviningerne indimellem godt være af meget privat karakter, siger hun.
Tilbage i februar 2012 blev medarbejdere fra Lolland Kommune hængt ud på nettet.
Rapporten nævner også andre grupper af offentligt ansatte, der oplever tiltagende vold og trusler om på arbejdspladsen. Politi, fængselsbetjente, pædagoger, lærer og sygeplejesker nævnes også.

Foto: Lolland Kommune

Ny rapport konkluderer at vold mod offentligt ansatte tager til. En tendens, der også mærkes lokalt.

Offentliggjort Sidst opdateret