Medicinalchef skal holde snor i filminstituttet
Anders Kronborg er ny bestyrelsesformand for Det Danske Filminstitut. Foto: /ritzau/Lehmann Martin
/ritzau/Lehmann Martin
Det Danske Filminstitut har fået ny bestyrelse. Blandt medlemmerne er en medicinalchef og stifter af Tiger.
Det Danske Filminstitut har fået en ny bestyrelse, udpeget af kulturminister Mette Bock (LA).
Blandt navnene i bestyrelsen er blandt andre medicinalchefen Anders Kronborg, der bliver ny formand, og Lennart Lajboschitz, stifteren af Tiger-butikkerne, der skal være næstformand.
Sammen med bestyrelsens fem øvrige medlemmer, skal de sørge for, at Det Danske Filminstitut holdes på ret køl.
Ifølge kulturministeren får bestyrelsen blandt andet til opgave at sikre, at der skabes muligheder for filmproduktionen i Danmark, selv om branchen er under kraftig forandring.
- Der er behov for nytænkning, så dansk film også i fremtiden vil være noget helt særligt.
- Jeg håber, at sammensætningen af den nye bestyrelse vil bidrage positivt til udvikling af Det Danske Filminstituts strategi og organisation med henblik på at sikre dansk films styrker både nationalt og internationalt, skriver ministeren i en pressemeddelelse.
Instituttets nye formand, Anders Kronborg, er direktør i medicinalselskabet Leo Pharma.
Tidligere har han været økonomidirektør hos TV2, og administrerende direktør på Berlingske Tidende samt økonomidirektør hos DR.
Den nye næstformand, Lennart Lajboschitz, har foruden imperiet af Tiger-butikker opkøbt flere bygninger, herunder en kirke i København, der er omdannet til et moderne forsamlingshus.
Foruden de to tæller navnene i den nye bestyrelse:
Peter Zinck, direktør i Herman Zinck A/S, Søren Friis Møller, pædagogisk udviklingsleder på Den Danske Filmskole, Karsten Ohrt, formand for Ny Carlsbergfondet, Mette Hjort, professor på Københavns Universitet og Birgit Granhøj Dam, medarbejderrepræsentant på Det Danske Filminstitut.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde