Hver dag stjæler personalet på landets sygehuse sovepiller, antibiotika, nervemedicin og smertestillende præparater for et ukendt beløb, skriver Avisen.dk.
Både Lægeforeningen, eksperter og embedslæger bekræfter, at tyverierne finder sted, og en række sygeplejersker og læger betegner omfanget som "massivt".
Avisen.dk har bedt fem af landets største sygehuse oplyse, hvor meget medicin, der forsvinder. Ingen har kunne svare. Eksempelvis svarer direktionen i Aalborg Sygehus:
"Der findes ikke systemer til at registrere svind af medicin."
Heller ikke Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen har styr på omfanget. Og på flere hospitaler giver de ansvarlige udtryk for, at de mener, at der ikke finder tyverier sted.
Men det gør der.
- Vi har hørt fra afdelinger på sygehuse, der har problemer med svind i medicin. De ved ikke hvor længe, det har stået på, siger den ledende embedslæge i Nordjylland, Henrik Bøggild til Avisen.dk.
En anonym sygeplejerske fra Skejby Hospital udtrykker det således:
- Det er frit valg på næsten alle hylder. Jeg tror, at alle her på afdelingen forsyner sig - til eget forbrug og til familien. Der er ingen kontrol overhovedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker