Medie: 11-årig dreng døde efter smitte med coronavirus
Ifølge Nordjyske døde 11-årig dreng med coronavirus. Han havde ingen alvorlige underliggende sygdomme.
En 11-årig dreng døde sidste tirsdag efter at være blevet testet positiv med coronavirus to dage forinden.
Det skriver Nordjyske.
Ifølge avisen havde han ikke nogen alvorlige underliggende sygdomme, men ellers er der ikke andre oplysninger om dødsfaldet.
Statens Serum Institut (SSI) bekræftede i sidste uge til B.T., at det havde registreret et dødsfald 20. oktober i Region Nordjylland med en person mellem 10 og 19 år, men der blev ikke sat alder og køn på.
Det er ifølge SSI det første coronarelaterede dødsfald i Danmark i aldersgruppen 10-19 år.
Dødsfaldet er det tredje blandt børn i Danmark, da der tidligere har været bekræftet to dødsfald i aldersgruppen 0-9 år.
Det var i begge tilfælde børn, som havde andre sygdomme.
Det går hos SSI under betegnelsen komorbiditet, der dækker over, om man i løbet af de sidste fem år har været på hospitalet med en række sygdomme - herunder diabetes, kræft, kronisk lungesygdom, hjerte-kar-sygdomme og leukæmi.
Børn og teenagere bliver generelt set ikke så hårdt ramt af coronavirus som de ældste aldersgrupper. De bliver kun uhyre sjældent indlagt og dør.
Der har samlet været 2703 coronadødsfald i Danmark siden marts 2020, og ni ud af ti har haft andre underliggende sygdomme.
88 procent af de døde har været personer over 70 år, mens 9 procent har været mellem 50-69 år.
Derudover har der foruden de tre børn været fire dødsfald blandt personer i 20'erne, otte dødsfald blandt personer i 30'erne og 15 blandt personer i 40'erne. Det viser en opgørelse fra SSI.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker