Menneskeheden har det historisk godt
Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO, arkivfoto
Peter Hove Olesen/POLFOTO/arkiv
Tidens tragedier skygger for, at verden på en lang række parametre udvikler sig i en bedre retning.
Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt sagde i det for eftertiden berømte år 1933, at det eneste, vi har at frygte, er frygten selv. Og selvom ordene endnu er ikoniske, synes frygten for fremtiden alligevel at være dominerende i samfundsdebatten i 2016.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Tag bare statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) Facebook-tale i forbindelse med lanceringen af regeringens 2025-plan i denne uge.
- Vi er mange, der sidder tilbage med en knugende fornemmelse i maven, når vi ser på vores børn eller børnebørn og tænker, "hvordan skal det mon gå, når de bliver voksne?" Store flygtningestrømme har presset os og Europa. Afskyelige terrorhandlinger har ramt i flæng. Krige og konflikter rykker tættere på. Den globale økonomi, den er urolig, og der er voksende spændinger mellem øst og vest.
Der er med andre ord nok at bekymre sig om. Men tidens tragedier skygger for, at verden på en lang række parametre udvikler sig i en, vil mange mene, bedre retning. Lad os tage et par nedslag:
Krig og konflikter er stadig udbredt. Men færre mennesker dør i krig i dag end for bare få årtier siden. Og selvom mange børn stadig mangler at lære at læse og skrive, har vi aldrig haft så stor en del af verdens børn i grundskole. Aldrig har børnedødeligheden været lavere, og aldrig har vi levet længere.
Samtidig er andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, faldet med en milliard mennesker siden 1990, formentlig også fordi menneskeheden har fået bugt med en lang række dødsensfarlige sygdomme.
- Fremskridtene i verden er gået virkelig hurtigt de seneste 20 år. En af de helt store sejre er, at langt færre lever i fattigdom. Vi har bedre uddannede mennesker i alle verdens lande og flere ressourcer, og det betyder fremfor alt, at vi har bedre muligheder for at løse de globale problemer end nogensinde før, siger den svenske forfatter og journalist Staffan Landin, hvis bog "Er verden blevet bedre?" i går blev lanceret af Unicef i Danmark.
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned