Mennesketand fra fransk grotte ændrer Europas historie

Det har været den gængse opfattelse blandt forskere, at de første bosættelser med moderne mennesker i Europa faldt sammen med neandertalernes forsvinden for omkring 40.000 til 45.000 år siden.

Nu viser et nyt studie dog, at tidsrammen for, hvornår det moderne menneske kom til Europa, skal rykkes endnu 10.000 år tilbage - til for 54.000 år siden.

Det skriver Videnskab.dk, som refererer et studie, der er udgivet i Science Advances.

Det er helt konkret fundet af tandrester, som har ført til den nye opdagelse.

Tandstykkerne er fundet af franske forskere i Madrin-grotten. Den ligger i Rhone-dalen i det sydlige Frankrig.

Arkæolog og lektor på Aarhus Universitet Trine Kelberg Nielsen kalder forskernes fund "en stor opdagelse".

Med den viden, hun har om menneskearternes udvikling, er hun dog ikke overrasket over fundet, siger hun til Videnskab.dk.

- Vi har ventet på, at vi fandt steder i det vestlige Europa, der kunne vise den her veksling, for vi ved, at de to grupper interagerede.

- At dateringen så er så meget ældre - 10.000 år - gør det kun mere interessant. Det rykker forskningen et langt skridt, også længere end jeg havde forventet, siger hun.

I alt har forskerne fundet ni stykker tand fra minimum syv forskellige individer.

En af dem har vist sig at stamme fra et såkaldt "anatomisk moderne menneske", som ligner nutidens mennesker.

De otte resterende tandstykker stammer fra neandertalere.

Fundene får forskerne til at konkludere, at det moderne menneske kom til Europa langt tidligere end hidtil troet.

Samtidig konkluderer de - også på baggrund fund af "en stor mængde stenredskaber" - at de har fundet bevis for, at moderne mennesker og neandertalere har levet i et område af Europa på skift, men inden for den samme tidsperiode.