Menneskets første forgængere på land var formentligt døve. Det viser et nyt forskningsresultat fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet (SDU) og Aarhus Universitet.
Det firbenede hvirveldyr gik på land for cirka 300 år siden, og det er hørelsen hos dets nærmeste nulevende slægtning - lungefisken - som forskerne har undersøgt. Og den fisk har ingen hørelse, men i stedet en god vibrationssans.
- Vi har fundet ud af, at lungefisken bogstaveligt talt er stendøv. Den er ret følsom over for vibrationer af underlaget, men temmelig ufølsom overfor lyd, siger lektor Jakob Christensen-Dalsgaard fra Biologisk Institut på SDU.
Resultatet giver en større forståelse af menneskets og ørets udviklingshistorie, og viser, at det var en lang proces fra sanseceller til mellemøre til egentlig hørelse, forklarer lektoren.
- Og det er altså en udvikling, der sker i løbet af 100 millioner år, siger han.
Det næste skridt for forskerne er at undersøge hørelsens udvikling yderligere på flere nulevende dyr og fossiler.
- Om det har direkte medicinske konsekvenser, ved jeg ikke, men det fortæller om ørets udvikling, og det kunne godt være brugbart medicinsk, siger Jakob Christensen-Dalsgaard.
De danske forskere er de første, som har undersøgt lungefiskens hørelse, og resultaterne er onsdag blevet offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Royal Society Biology Letters.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde