Danmark er ved at indhente det tabte i den internationale konkurrence. Nu gælder det om at sikre universiteternes finansielle grundlag, siger Dansk Erhverv.
Danmark er ved at komme efter det tabte, når 30 procent, eller 622 af de 2072 nye ph.d.-studerende i 2008, er udlændinge. Det mener Dansk Erhverv.
- Det er rigtig positivt. Det vidner om, at vores forskningsmiljøer er godt på vej til at blive internationalt konkurrencedygtige, siger Dansk Erhvervs forskningspolitiske chef, Jannik Schack Linnemann.
Han siger, at det er helt afgørende, at Danmark bidrager til den globale fødekæde af viden, og derfor er det vigtigt at tiltrække unge forskere. Men de skal også fastholdes på arbejdsmarkedet, og derfor efterlyser Dansk Erhverv handling, der følger op på den positive udvikling.
- Det kræver, at danske universitetsmiljøer får udviklingsbetingelser i verdensklasse, siger Jannik Schack Linnemann.
Han mener, at tallene netop er udtryk for, at Danmark har eminente vidensmiljøer. Men han frygter for universiteternes fremtid, når de efter globaliseringspuljens udløb i 2012 ikke har et sikkert finansielt grundlag. Derfor efterlyser han, at politikerne allerede nu får finansieringsgrundlaget på plads.
- De dygtige unge forskere kan vælge og vrage, og hvis ikke vi står parate med de bedste muligheder, så taber vi kampen om de bedste talenter, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker