Meta: Fejl i brugeres Facebook-feed skyldtes intern fejl
Onsdag oplevede mange Facebookbrugere, at deres feed var fyldt med billeder af kendisser og kendte.
Mange Facebook-brugere oplevede onsdag, at der var rod i deres feed.
Ifølge Meta, der er Facebooks moderselskab, skyldtes det en intern fejl. Det oplyser Regitze Reeh, der er Metas kommunikationschef i Norden.
- Det var en intern fejl hos os, der gjorde, at nogen oplevede problemer med deres feed, og det varede kun få timer, inden det kom tilbage til normalen.
- Der var ikke tale om hacking eller på anden måde ekstern indblanding, skriver hun i en sms til Ritzau.
Ifølge hjemmesiden Downdetector, hvor brugerne kan indberette fejl på hjemmesider, var brugernes Facebook-feed fyldt med billeder af kendisser og kendte.
Indberetningerne begyndte kort før klokken 8 onsdag morgen. Ifølge Downdetector er der nu ingen indikationer på, at der er problemer hos Facebook.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker