Selvom kalenderen viser sommer, står termometeret helt og andeles fastlåst på efterår.
- Det kører i samme rille, som vi har haft i længere tid. Det vil ikke rigtig blive sommer for alvor, siger vagtchef ved DMI Bill Vejdegren.
Dermed bliver det heller ikke strandvejr i denne weekend. De højeste dagtemperaturer vil ligge i omegnen af 18 grader. Det er mellem tre og fire grader lavere end gennemsnittet for juli.
Fredagen lægger ud med i det mindste at være pænere end torsdag. Det bliver skyet med byger, men der kommer også lidt eller nogen sol, siger meteorologen.
- Men bygerne bliver slet ikke så kraftige som torsdag. Det bliver generelt mere stabilt, lover Bill Vejdegren.
Temperaturerne ligger mellem 15 og allerhøjest 20 grader. Varmest bliver det på Sjælland.
Hen under fredag aften trækker skyer sig ind over landet fra vest, og det vil medføre regn - og måske torden - flere steder.
Og skyerne har ikke tænkt sig at forsvinde lørdag. De bliver hængende over landet, hvor der kan komme regn og torden, når et lavtryk passerer på vej mod nordøst og leverer op mod ti millimeter regn.
Det bliver samtidig køligt: Mellem 15 og 18 grader. Om eftermiddagen kan danskere i vest glæde sig over en opklaring.
Weekendens pæneste dag bliver søndag. For her vil regnvejret være forsvundet.
- Der kommer kun enkelte spredte lette byger, men de fleste steder bliver det tørt, siger meteorologen.
Det bliver dog fortsat med 15-18 grader - også når solen skinner.
- Jeg kalder søndag sommer med efterårsvejr. Vi har jo sommer på kalenderen, men det har vejret jo ikke rigtig forstået, lyder det fra Bill Vejdegren.
Vinden bliver let til frisk vind fra vestlig retning. I Nordjylland op til hård vind.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker