Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler skybrud i løbet af søndag eftermiddag. Regnskyllet vil fortrinsvis ramme Nord- og Midtjylland, fortæller vagthavende meteorolog Steen Rasmussen.
Aalborg var ved 14-tiden allerede ramt af kraftig regn, der langsomt bevæger sig mod syd. Djursland og Aarhus-området vil formentlig slippe for væden fra oven. Regnen falder længere inde i landet.
- Det mulige skybrud kan formentlig slet ikke tåle sammenligning med, hvad der ramte København i begyndelsen af juli, siger Steen Rasmussen.
- Da vinden kun er svag fra nord, så kan regnen "stå stille" i længere tid, og det kan give risiko for skybrud lokalt. Midt på eftermiddagen var regnområdet på størrelse med et areal svarende til Bornholm, vurderer meteorologen.
København blev 2. juli ramt af et kraftigt skybrud, som fik flere tusinde kældre til svømme over. Der er tale om et skybrud, når der falder over 15 millimeter regn i løbet af en halv time.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde