En sværm af stjerneskud pryder nattehimlen mellem torsdag og fredag.
Det er meteorsværmen Perseiderne, der også er kendt som Skt. Laurentii tårer, der topper den nat mellem klokken 00.30 og 4.
Månen går allerede ned midt på aftenen torsdag, og forholdene for at se regnen af stjerneskud er derfor gode, hvis vejret tillader det.
DMI oplyser, at der natten til fredag vil være regn- eller tordenbyger i de nord- og østlige egne, men ellers ser natten ud til at blive ret klar.
Ifølge Tycho Brahe Planetarium udspringer Perseiderne fra stjernebilledet Perseus, der ligger lige under Cassiopeias karakteristiske W.
Når sværmen kulminerer, kommer der op til 100 stjerneskud i timen.
Stjerneskud er meteorrester, der stammer fra kometen Swift-Tuttle. Meteorstykkerne trænger ind i atmosfæren med høj hastighed, hvor den høje fart får meteoren til at fordampe og luften til at gløde. Det er den glødende luft, der viser sig som et stjerneskud på himlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker