Metroen fylder 20 år: Åbningsdagen var en fest trods modstand
Dronning Margrethe og prins Henrik venter sammen med mange andre fremmødte under den officielle åbning af Københavns Metro lørdag d. 19. oktober 2002. (Arkivfoto). Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Over en milliard passagerer har rejst med Københavns Metro siden åbningsdagen i 2002. Onsdag fylder den 20 år.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Onsdag er det 20 år siden, at de første førerløse tog blev sat i gang i Københavns Metro.
På åbningsdagen, lørdag den 19. oktober 2002, prøvede 20.000 passagerer metroen. Dronning Margrethe indviede den og fik også første tur.
- Det var den helt store fest, og hele weekenden var der fyldt med mennesker i metroen, fortæller Anne-Grethe Foss, der er uddannet arkitekt og tidligere direktør i Metroselskabet, som byggede metroen.
Hun var med fra idéfasen, indtil hun stoppede som direktør i selskabet for et år siden.
- Jeg synes jo, at metroen er lidt mit barn, siger hun.
Annonce
Det helt store øjeblik for Anne-Grethe Foss var mandag morgen klokken 04.30, efter at menneskemængden var stilnet af. Sammen med flere andre bag projektet tog hun det første rigtige tog fra Vestamager Station.
- På Ørestad Station steg en mand ind, som så meget søvnig ud. Han satte sig ind på et sæde og faldt halvt i søvn, som om han sad der hver eneste dag, fortæller hun.
Anne-Grethe Foss var indtil efteråret 2021 direktør i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Hun betragter Københavns Metro som sit barn. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Det var et fantastisk øjeblik for Anne-Grethe Foss, fordi det var hendes første rigtige passager.
- Jeg var lige ved at gå hen og give ham et knus, siger hun.
- Det var simpelthen så rørende og dejligt, at han tog det fuldstændig, som om det var den mest naturlige ting i verden, at der selvfølgelig kørte en metro.
Indtil åbningsdagen havde der nemlig været stor kritik af undergrundsbanen. Mange var ikke sikre på, at den ville blive til noget, og en beboerforening demonstrerede imod projektet.
- Der skete en kæmpe ændring natten til åbningsdagen. Indtil da var metroprojektet den grimme ælling, som alle ville bide af og sparke til. Og da vi åbnede, var det den smukke lille svane, som folk omfavnede og var stolte af, siger Anne-Grethe Foss.
Hun roser de politikere, som tog beslutningen om at købe metroen i 1994.
- Det vigtige var, at der var fremsynede politikere, som stod op for projektet og holdt fast i det, siger hun.
Siden åbningsdagen har metroen transporteret over en milliard rejsende, og hver eneste uge vælger over to millioner passagerer undergrundsbanen som offentligt transportmiddel.
Annonce
- Folk tænkte, at den nok ikke kom op at køre. Det gjorde den heldigvis, siger Anne-Grethe Foss.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde