Metroen kører igen efter planen
Efter at have været plaget af forsinkelser siden tirsdag, er Københavns Metro nu igen oppe at køre.
Efter at have været plaget af tekniske problemer ved metrostation Forum siden tirsdag eftermiddag, melder Københavns Metro nu, at togene igen kører efter planen mellem Vanløse og Københavns Lufthavn og mellem Vanløse og Vestamager.
- Det hele kører efter planen igen. Alle vores tog er igen kørt ud, og tidsplanen bliver nu overholdt, fortæller Jette Clausen, som er kommunikationschef i Metro Service.
Ifølge kommunikationschefen skyldtes nedbruddet en fejl på et kabel, men det kabel er nu skiftet ud, og problemet skulle være løst.
De tekniske problemer betød, at der kun kørte et enkelt tog på strækningen mellem Nørreport og Forum, så hvis man skulle fra indre by til Vanløse, var man nødt til at skifte tog på Nørreport, videre til Forum og igen skifte for at komme videre mod Vanløse.
Det gik hårdt ud over onsdagens myldretrafik, og flere stationer var fyldt op med ventende passagerer.
Fejlen plagede også metrotrafikken tirsdag, og medførte at nogle passagerer blev fanget i togvogne mellem stationer.
Nogle passagerer valgte derfor at bruge togets nødåbning af dørene og vandre ud i tunnelen. Det medførte endnu længere ventetider for de resterende passagerer i metroen, da Metro Service var nødt til at lukke hele metroen ned.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde