Mette Cramon bliver chefredaktør for JydskeVestkysten
Mette Cramon bliver den øverste redaktionelle chef i det mediehus, hvor hun begyndte sin karriere i 1999.
Mette Cramon bliver 1. januar 2024 ny chefredaktør for JydskeVestkysten.
Det skriver JydskeVestkysten i en pressemeddelelse onsdag.
Det er ikke første gang, Mette Cramon stempler ind hos Danmarks største lokale og regionale dagblad. I 1999 startede hun sin journalistiske karriere i selv samme mediehus.
Her vandt hun Spadestiksprisen for bedste undersøgende lokaljournalistik, og blev nomineret til Cavling-prisen for en serie om en tvangsfjernet dreng.
Siden skiftede Cramon til Lolland-Falsters Folketidende, hvorefter hun blev presseansvarlig for teatret Mungo Park i Kolding.
I 2010 tog hun hul på knap ti år i Sikkerhedsstyrelsen som kommunikationschef og siden som kontorchef, før hun i 2020 blev hun kontorchef i Gældsstyrelsen.
I 2021 vendte hun tilbage til JydskeVestkysten, hvor hun i dag er ledende redaktionschef og redaktør for Esbjerg-redaktionen.
- Det er et drømmejob for mig at få lov at stå i spidsen for JydskeVestkysten. Vi spiller en vigtig rolle, hvor vi som troværdigt medie skal levere fair, uafhængig og hamrende god lokaljournalistik til syd- og sønderjyderne, siger Cramon i pressemeddelelsen.
Hun afløser Mads Sandermann, der 1. januar tiltræder som administrerende direktør i Erhvervshus Sydjylland.
Mette Cramon understreger, at hun langt hen ad vejen vil fortsætte i sin forgængers spor.
- Læsere og medarbejdere skal derfor ikke forvente, at jeg går ind og laver om på det hele. De skal forvente, at JydskeVestkysten vil udvikle sig endnu mere digitalt og hele tiden eksperimentere med nye måder at servere journalistik på.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker