I Tyskland har de Oktoberfesten, hvor øllet flyder i stride strømme. Nu skal Sydhavsøerne have en frugtfestival.
Fødevareministeriet har bevilget 2,25 millioner kroner til seks nye projekter, som skal give nye erfaringer med at producere, markedsføre og afsætte lokale kvalitetsfødevarer til forbrugere i hele landet.
Projektet er en del af Fødevareministeriets omfattende satsning på fødevarekvalitet, der skal give mangfoldigt udbud af mad og sætte smag på Danmark. Heraf har Claus Meyer-firmaet Meyers Madhus, Hideaway alene fået 427.925 kroner i tilskud til en frugtfestival på Lolland-Falster.
Det handler om at skabe en begivenhed, som tiltrækker frugtelskere og turister fra hele Danmark og også gerne fra Tyskland.
Hvordan folk kommer til at møde frugten i forbindelse med festivalen, det ved Claus Meyer endnu ikke.
- Jeg har ideer om noget markedslignende med boder, konkurrencer i syltning. Måske et motionsløb gennem frugthaver med indlagte smagsprøver.
- Det er en gammel drøm, som er ældre end købet af frugtplantagen Vigmosegaard på Lilleø. Drømmen om man lokalt på Lolland Falster og øerne føler større stolthed over de afgrøder, man producerer så godt, fordi de vokser i et klima, som passer til sten- og kernefrugterne. Det er også drømmen, at æbler, pærer, kirsebær og blommer kommer til at fylde meget mere i hverdagen og folks hjerter på Sydhavsøerne, siger Claus Meyer.
Claus Meyer har været med til at tage initiativ festivalen sammen med andre professionelle madkunstnere og repræsentanter fra Lolland og Guldborgsund kommuner.
- Det er endnu ikke afklaret hvor lang tid og hvornår festivalen skal foregå. Men det bliver mere end et endagsarrangement, siger Claus Meyer.
Meningen er, at festivalen ikke bare bliver en engangs begivenhed i sensommeren 2008.
- Meningen, at Lolland og Guldborgsund kommune fører den tradition videre, som vi grundlægger til næste år siger Claus Meyer.
Margit Olsen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker