Microsoft: Der er behov for flere it-interesserede
Det er vejen til vækst i Danmark, at folkeskoleelever bliver undervist mere i it, siger Microsoft i Danmark.
Det er afgørende for væksten, at danske børn stifter bekendtskab med it og programmering allerede i folkeskolen.
Sådan lyder det fra kommunikationsdirektør i it-giganten Microsoft Anders Adelhorst.
- Meget af fremtidens vækst vil komme fra teknologi og it, så det er selvsagt nødvendigt for Danmark, at vi får folk med stærke kompetencer inden for det her, siger Anders Adelhorst.
- Vi kan se allerede nu, at der er 3000 ledige it-stillinger i Danmark. Det, forventer man, vil fordobles inden for et par år.
I Berlingske efterlyser både brancheorganisationen IT-branchen, Dansk Industri og Dansk Erhverv mere it-undervisning i folkeskolen.
Erhvervslivets repræsentanter frygter, at eleverne heller ikke senere bliver interesseret i faget og får lyst til at studere det på universitetet.
It bør være et selvstændigt fag i skolen på linje med dansk og matematik, mens blandt andet programmering skal integreres i alle fag, lyder det.
- Vi har ikke nogen holdning til, om det skal være en fast del af skoleskemaet eller ej, siger Anders Adelhorst.
- Vi siger derimod, at så mange som muligt skal eksponeres for teknologien, fordi det er fremtidens sprog. Hvordan skal du senere hen i livet vælge en uddannelse, hvis du ikke ved, hvad det er, siger han.
Siden folkeskolereformen har programmering været en del af pensum i folkeskolen, men i et meget lille omfang.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker