Det danske spilfirma Playdead får nu et betydningsfuldt rygklap.
Deres spil, Limbo, er nemlig blevet udnævnt som ét af de bare fem spil, som spilgiganten Microsoft vil satse på i år, skriver dr.dk.
I spillet, der er produceret til spillekonsollen Xbox, er man en lille dreng, der leder efter sin søster mellem gigantiske edderkopper, bjørnefælder og andre forhindringer i et sort/hvidt univers.
- Det er ikke et børnespil på nogen måde. Den målgruppe, vi sigter efter, kan holde til lidt af hvert - og vi har lavet et spil, der ser meget anderledes og måske dystert ud, siger Dino Patti, der er medstifter af Playdead.
Det, at Limbo er så anderledes, har fået Microsoft til at promovere spillet som det første danske spil nogensinde i Summer of Arcade, som er platformens største lancering af onlinespil til Xbox.
Kun fem spil bliver promoveret - og her er det danske altså iblandt.
- Det er den største promotion Microsoft har i år, så det er helt fantastisk. Det beviser, at det godt kan betale sig at satse på noget, der er lidt skævt fra starten af, siger Dino Patti og tilføjer:
- Det har taget over tre år og millioner af investeringskroner - blandt andet fra vækstfonden - før det lille spil med det store potentiale blev færdigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker