Midt i strejke: S-tog ramt af forsinkelser
En af årets absolut største rejsedage er mildest talt kommet noget usikkert fra start.
En signalfejl på Københavns Hovedbanegård har fredag morgen medført forsinkelser på hovedstadens S-tognet.
Det betyder, at S-toglinjerne A, B, C, og E kun kører hvert 20. minut, oplyser Banedanmark. Linje H kører mellem Frederikssund og København H, og Ringbanen kører normalt.
Signalfejlen rammer på et særdeles uheldig tidspunkt.
Ikke alene forventes 35.000 julerejsende at krydse Storebælt fredag - Banedanmark er også blevet ramt af en strejke.
En del af Banedanmarks fejlretningspersonalet valgte nemlig fredag morgen at nedlægge arbejdet efter en langvarig tvist med ledelsen om lokale overenskomster.
Administrerende direktør Jesper Hansen har dog understreget over for Ritzau, at det kun er en del af fejlretningspersonalet, der er gået i strejke, og at passagerne ikke vil opleve forsinkelser.
- Vi er overbevist om, at vi kan samle personale sammen og sørge for, at det bliver en god dag for alle passagererne, siger Jesper Hansen til Ritzau.
Det strejkende personale tager sig fejl på sikringsanlæg rundt om i landet, men det er endnu uvist, om signalfejlen på hovedbanegården skulle have været bragt i orden af de strejkende.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde