Det vurderer filmmagasinet Ekkos udsendte i Berlin.
- Ved pressemødet modtog Mads Mikkelsen og Mikkel Følsgaard klapsalver. Mads Mikkelsen er et stort navn, men har endnu ikke modtaget en pris hernede. Det er hans force, siger Mads Suldrup fra filmmagasinet Ekko.
Filmen skildrer affæren mellem dronning Caroline Mathilde og kong Christian XII's tyske livlæge Johann Friedrich Struensee, som i 1700-tallet styrede landet i det skjulte, mens kongen var gal.
Rollen som Struensee bliver spillet af Mads Mikkelsen over for Mikkel Følsgaards kong Christian. Også han spås gode chance ved prisuddelingen.
- Mikkel Følsgaard er skarp og oprigtig i sin skildring af kong Christian. Han er et nyt talent, som både formår at portrættere en skør og gakket, men samtidig plaget sjæl. Jeg har ikke set en lignende karakter i konkurrencen hernede, siger Mads Suldrup.
Berlinalen er kendt for at præmiere politiske film, og den kategori passer ikke helt på "En Kongelig Affære", vurderer Mads Suldrup. Derfor er det ikke en favorit til at vinde en Guld- eller Sølvbjørn:
- Selvom filmen måske ikke fortjener en Guld- eller Sølvbjørn, er det at give en film en pris for skuespilpræstationerne jo et kæmpe cadeau. Selvom filmen er lidt konservativ, er det en meget solid og sikkert udført film. Der er styr på tonen og stilen.
Dog har de tyske anmeldelser været mere lunkne, og heller ikke det amerikanske filmtidsskrift Variety synes, at filmen er helt vellykket.
Favoritten til at vinde Guldbjørnen er i øjeblikket den tyske film "Barbara", der handler om en kvindelig læges liv i DDR i 1980'erne - dog i hård konkurrence med det ungarske roma-drama "Just The Wind".
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde