Mild og dryppende weekend forude
Der bliver bedre chancer for at finde små regndryp end solskin i weekenden, selv om begge dele bliver sjældne.
Der er udsigt til en mild weekend - årstiden taget i betragtning - med temperaturer nord for frysepunktet og få, sporadiske dryp fra oven i nogen dele af landet.
Det fortæller vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Erik Hansen.
De personer, der har planer om at jage et solstrejf eller to, får de bedste chancer lørdag, fortæller han.
- Vi har en weekend, hvor det starter ganske pænt med lidt eller nogen sol i den nordøstlige del af landet om lørdagen, siger Erik Hansen.
- Ellers lidt flere skyer mod sydvest. Det kan dryppe lidt, men det er i småtingsafdelingen.
- Temperaturerne bliver på fem til otte grader med en let til frisk vind fra sydvest og vest.
Søndag bliver der mindre sol, men temperaturen holder sig over frysepunktet.
- Søndag bliver det mere skyet, og det kan også dryppe lidt rundt omkring. Nok mest i den vestlige del af landet og nok ikke i store mængder, siger Erik Hansen.
- Temperaturerne bliver mellem tre og syv grader og let til frisk vind fra sydvest og syd. Lidt mere blæsende på vestkysten.
Op ad aftenen søndag rykker en koldfront - der ifølge Erik Hansen ikke kommer til at ændre temperaturen særligt meget - tættere mod Danmark. Fronten gør sin entre natten til mandag.
Men fordi vinden er fra syd og sydvest, vil den fortsat være mild nok til at holde temperaturen lige over frysepunktet, forklarer Erik Hansen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker