Mens Videnskabsministeriets advokater i disse uger forsøger at klarlægge, om der er juridisk grundlag for at tage den prestigefyldte EliteForsk-pris fra Milena Penkowa, dukker der nu en ny sag op, som ikke umiddelbart taler til Penkowas fordel.
Det er den højt ansete, svenske professor Anders Bjørklund, der beskylder den danske hjerneforsker for at opdigte et fiktivt samarbejde med ham og hans forskningsgruppe, skriver Berlingske.
I en ansøgning tilbage i 2005 til IMK Almene Fond, af hvem Penkowa senere fik bevilget rekordstore 5,6 millioner kroner, skriver den nu bedrageridømte hjerneforsker, at hun "indledte et samarbejde" med Bjørklunds forskningsgruppe.
Samarbejdet skete i forbindelse med hendes egen "storartede opdagelse" angående nogle reaktiverede stamceller, der skulle forhindre celledød og vævsskader i hjernen.
Bjørklund benægter imidlertid, at et sådant samarbejde skulle have fundet sted.
- Det er rigtigt, at jeg deltog i etableringen af Center of Brain Repair sammen med Penkowa og ti andre forskere, men jeg har aldrig haft noget konkret samarbejde med Penkowa, siger Bjørklund til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde