De russiske krigsefterladenskaber af sennepsgas og andre krigsgasser i Østersøen omkring Bornholm ser ud til efter hånden at være uskadelige for havmiljøet.
Det konkluderer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) efter et fireårigt EU-forskningsprojekt.'
200 danske fiskere er gennem tiden kommet til skade - nogle med livsvarige mén - af at få gasbeholdere med op i fiskeredskaberne. Men de 20 forskere på projektet har ikke fundet tegn på, at fisk eller andre havorganismer er blevet påvirket.
Det er 30 år siden, at fiskere sidst har fået gasbeholdere i nettet. Forskerne har kun fundet lave koncentrationer i vandsøjlen, men ikke i havbunden af nedbrydningsprodukter fra de kemiske krigsvåben.
- Husk lige at mangel på bevis for effekter ikke er det samme som bevis for, at der ikke er nogen effekter, siger DMU's seniorforsker Hans Sanderson.
Forskerne mener, at der dog stadig er en risiko for, at trawl kan pløje nogle intakte beholdere op, som kan ligge begravet i havbunden.
Derfor anbefaler DMU, at der stadig opretholdes et fiskeforbud i Bornholm Bassinet øst for øen.
Det var her hvor Sovjetunionen lige efter den Anden Verdenskrig dumpede 32.000 ton kemiske våben og 11.000 ton aktivt stof på 100 meters dybde. Det var i internationalt farvand, og på daværende tidspunkt helt lovligt.
Også DDR mistænkes for at have dumpet kemiske våben i Østersøen. Forskerne har ingen idé om, hvor mange gasbeholdere, russerne og østtyskerne har dumpet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet