Miljøministeriet er langt fremme med planer om at lægge By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen sammen til én stor styrelse. Den endelig beslutning ventes at blive truffet af ministeriets koncernledelse inden sommerferien, så den nye styrelse kan være en realitet fra 1. januar 2011, skriver Altinget.
Ifølge Miljøministeriets departementschef, Marianne Thyrring, vil den nye struktur betyde, at ministeriet rustes bedre til fremtidens opgaver.
- I dag varetager By- og Landskabsstyrelsen planlægningen af naturen som naturplanerne i Grøn Vækst, mens Skov- og Naturstyrelsen står for den praktiske udførelse, siger hun til Altinget.
- Jeg ønsker, at vi samler kræfterne, så man i planlægningen også er inspireret af, hvordan tingene skal udføres i virkeligheden. På den måde kan vi styrke naturområdet og sikre, at vi anvender de forskellige kompetencer, vi har i Miljøministeriet.
Dermed er der lagt op til den største omorganisering af Miljøministeriet siden 2007. Dengang blev By- og Landskabsstyrelsen oprettet med formålet at håndtere opgaver samt de 700 medarbejdere overtaget af staten fra de nedlagte amter.
By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen deler allerede hus i København. Men ude i landet vil fusionen betyde, at miljøcentrene, som i dag hører under By- og Landskabsstyrelsen, lægges sammen med Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder.
Den nye fælles styrelse skal bestå af tre dele, Nord, Syd og Øst, placeret i Aalborg, Ribe og Roskilde. De skal hver ledes af en vicedirektør, der sidestilles med fire vicedirektører i København.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker