15 milliarder kroner vil i eftermiddag blive sendt fra regeringen til en stribe nye sygehusbyggerier rundt om i Danmark. Det er dog ikke hele puljen på i alt 25 milliarder kroner. Hvordan de sidste 10 milliarder skal fordeles vil de Danske Regioner gerne have svar på, og Region Sjælland håber, at kunne få sin bid af kagen.
- For dem, der har projekter, er det rart at få en afklaring af, om de er med i et rimeligt omfang i næste omgang. Mange sundhedsplaner er afhængige af, om de er med, eller de kun kan gennemføres på et langt lavere niveau, fordi vi selv skal finansiere dem, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, til Ritzau.
Region Sjælland var taberne, da regeringen i efteråret blev præsenteret for anbefalingerne til fordeling af de første milliarder, men kan komme i spil til de sidste ti milliarder kroner. Det kræver en ny og bedre plan end den, der blev præsenteret fra regionen i forbindelse med fordelingen af den første pulje. Den er man så til gengæld også parat til at vente på hos Danske Regioner.
- Det skal ikke være sådan, at dem, der kommer først, løber med hele puljen, siger Bent Hansen.
Blandt de projekter, som også bejler til de sidste 10 milliarder kroner, er et nyt sygehus i Gødstrup mellem Herning og Holstebro og et nyt sygehus i Aabenraa.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker