Som næststørste gruppe i byrådet i Flensborg vil det danske mindretals parti i Sydslesvig, SSW, forsøge at besætte overborgmesterposten ved et direkte valg til oktober.
Overborgmesteren i Flensborg er den politisk og administrative topstilling i byen, og vedkommende vælges uafhængigt af valget af byrådets 43 medlemmer, som blev valgt for to år siden.
SSW har ni medlemmer af byrådet og har ikke haft overborgmesterposten siden I.C. Møller fra 1945-1951.
SSW peger på mindretallets konsulent på Christiansborg, Simon Faber, som overborgmesterkandidat.
- Vi mener, at Simon Faber kan give byen det afgørende skub fremad. Hans brede erfaring og netværk på begge sider af grænsen gør ham til det rigtige bud, siger den lokale formand i SSW, Susanne Schäfer-Quäck.
Selv siger Simon Faber, at hans mål er at gøre de to udkantsregioner Sønderjylland/Sydslesvig til en dynamisk vækstregion.
Det er endnu ikke afklaret, om den nuværende overborgmester, Klaus Tscheuschner, som er udpeget af CDU, genopstiller. Valget finder sted den 31. oktober.
Mellem 20 og 25 procent af befolkningen i Flensborg er dansksindede.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde