Mindst 8500 amerikanere i Danmark kan stemme ved præsidentvalg
Ligesom i Danmark kan man i USA også afgive brevstemme forud for den egentlige valgdag på tirsdag. Her er det en vælger i byen Easton i Pennsylvania, der afleverer sin stemmeseddel. (Arkivfoto). Foto: Alan Lexa/Ritzau Scanpix
Mange tusinde herboende amerikanere lever op til kravene for at kunne stemme ved det kommende præsidentvalg.
Amerikanere, der ikke har bopæl i USA, kan også stemme ved næste uges præsidentvalg.
Derfor spiller herboende amerikanske statsborgere også en rolle, når det gælder om at finde ud af, om det bliver Donald Trump eller Kamala Harris, der skal lede landet de kommende fire år.
Ifølge Danmarks Statistik er der mindst 8500 amerikanske statsborgere over 18 år med adresse i Danmark, der har mulighed for at stemme ved valget.
Dertil kommer alle dem, der både har amerikansk og dansk statsborgerskab.
De regnes i Danmarks Statistiks optællinger som danskere, men vil i kraft af deres amerikanske statsborgerskab have mulighed for at stemme ved præsidentvalget.
Det kræver, at de er registreret som vælgere, nøjagtigt som det er tilfældet for amerikanere bosat i USA.
Der er ikke tilgængelige tal, som viser, hvor mange herboende amerikanere der stemte ved det seneste præsidentvalg.
Den samlede stemmeprocent ved valget i 2020 var 67 procent af de amerikanske vælgere.
Ved det danske folketingsvalg for to år siden nåede stemmeprocenten op på 84 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker