Minimuffins tilbagekaldes efter fund af mug
Mini Muffins Classic solgt i Bilka og Netto tilbagekaldes af producenten efter fund af mug.
Minimuffins af mærket Mrs. Muffin tilbagekaldes, da der kan være mug i produktet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Fundet af mug gør produktet uegnet som fødevare.
De små muffins er solgt i Bilka- og Netto-butikker landet over og online på Nemlig.com.
Kagerne med navnet "Mini Muffins Classic" kan kendes på bedst før-datoen 18. januar 2025.
De små muffins er solgt i pakker af 225 gram.
Forbrugere kan kassere produktet eller kontakte butikken, hvor det er købt.
Mug er en form for skimmelsvamp, der ofte kan ses med det blotte øje.
Skimmelsvampen kan vokse langt ind i maden, uden at det synes. Derfor bør brød og kager med mug kasseres, skriver Fødevarestyrelsen.
Fødevarer angrebet af skimmelsvampe kan producere svampegifte, der kan være kræftfremkaldende.
Svampegiftene forsvinder ikke ved tilberedning.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker