-Forsøg bare - det hjælper alligevel ikke.
Sådan lyder den meget selvsikre melding fra transportminister Lars Barfoed (K) om den tidligere melding fra Scandlines om en decideret priskrig, når Femern-forbindelsen åbner i 2018.
Lars Barfoed ryster ikke på hånden over, at Scandlines i 2018 ikke vil give op uden kamp - og har varslet en priskrig, der måske vil kunne ryste økonomien bag den faste forbindelse.
- Scandlines er velkomne til at forsøge. Men al erfaring viser, at trafikken på broen vil vinde over trafikken på færgerne. Fordelene ved en bro er så indlysende, at de fleste vil vælge broen - så det tyder ikke på en priskrig. Men jeg vil da ikke afvise, at den kommer, siger Lars Barfoed.
Prisen for at krydse broen vil ifølge Femern Bælt A/S blive på godt 400 kroner målt i 2008-priser - og forudsætningen for denne pris er, at færgefarten mellem Rødby og Puttgarden lukker.
Men administrerende direktør i Scandlines, John Steen Mikkelsen, har allerede flere gange fastslået, at Scandlines ikke vil give op uden kamp.
Priskrig eller ej på Rødby-Puttgarten, så forudser Lars Barfoed derimod, at ruten mellem Gedser og Rostock ikke vil få problemer i kølvandet på den nye Femern-forbindelse.
- Tidligere erfaringer viser, at overfarter, der ligger et stykke fra bro-forbindelser, vil kunne overleve. Det er Mols-linien ved Storebæltsbroen og Helsingør-Helsingborg-overfarten ved Øresundsbroen eksempler på. Og derfor vil der også være et godt grundlag for overfarten fra Gedser, mener Lars Barfoed.
Kim Dahl Nielsen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker