Selvom regionerne kalder opgaven umulig, og Sundhedsministeriet endnu ikke er begyndt på arbejdet, lover Jakob Axel Nielsen hurtige ambulancer inden næste valg.
Inden næste folketingsvalg kan akut syge danskere over hele landet trygt stole på, at de bliver hentet af en ambulance eller en lægehelikopter inden for 15 minutter. Det siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).
Udmeldingen kommer, efter at regionerne har kaldt opgaven umulig, fordi der er alt for få reddere til at levere det nødvendige beredskab. - Vi har lovet en responstid på 15 minutter for ambulancer og lægehelikoptere, og det når vi inden næste valg. Det er ikke en opgave, vi har grebet fat om endnu, men det vil der blive i løbet af denne valgperiode, siger Jakob Axel Nielsen til Ritzau.
Ifølge Region Hovedstaden vil der gå 10 år, før man kan uddanne reddere nok til at levere redning inden for 15 minutter i hovedstaden. Men først i efteråret 2009 skal et udvalg kortlægge muligheden for et 15 minutters beredskab. Dermed har ministeren under to år til at indfri løftet, fordi der senest i 2011 skal udskrives valg.
Ritzau: Hvordan kan du tro, at man kan nå det på to år? - Det får jeg at vide, at vi kan nå. Derfor er mit udsagn, at det skal vi nok nå, og det vil vi prioritere, siger Jakob Axel Nielsen.
/ritzau/
ritzau
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde