Folk på efterløn er ikke mere syge end deres jævnaldrende, som fortsat arbejder. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) afviser konklusionerne i en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Når man dykker ned i tallene, viser de jo for eksempel, at der ingen nævneværdig forskel er på, hvor meget receptpligtig medicin efterlønsmodtagere og erhvervsaktive bruger.
- Tal er taknemmelige, og det er procentsatser også, men man skal altså passe på, at man ikke sætter lighedstegn de forkerte steder, siger Inger Støjberg.
Ifølge forskningsleder Henrik Brønnum-Hansen viser undersøgelsen, at efterlønsmodtagere på en række helbredsmål er mere syge end erhvervsaktive i samme alder.
For eksempel lever 45,8 procent af efterlønsmodtagerne med en langvarig sygdom mod 36,5 blandt de erhvervsaktive.
- Vi har målt på mange dele af helbredet, og de peger alle sammen i den samme retning. Helbredstilstanden er dårligere for efterlønsmodtagerne, siger Henrik Brønnum-Hansen.
Men Inger Støjberg mener ikke, at den konklusion holder.
- Men kan altid finde tal, som stikker ud, siger hun og fortsætter:
- Men kigger man på det samlede billede af undersøgelser fra blandt andet Arbejdsmarkedskommissionen og SFI, viser det sig, at langt de fleste på efterløn hverken er mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde