Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) vil ikke anerkende, at flere optagne studerende kan undergrave den forskningsbaserede undervisning.
- Jeg er helt tryg ved, at universiteterne kan optage flere, uden at det går ud over kvaliteten, siger videnskabsministeren, der oplyser, at tre universiteter indtil videre har reageret positivt på hendes opfordring.
Kommentaren kommer efter, at rektorkollegiets formand, Jens Oddershede, meldte ud, at flere studerende kan medføre dårligere forskning. Videnskabsministeren mener, at tingene er mere nuancerede.
- Jeg kan ikke se, at dårligere forskning er en naturlig konsekvens af flere studerende. Det er ikke sort-hvidt, og man skal ikke udelukke, at universiteterne har nye løsninger på vej, siger hun.
På nogen uddannelsessteder overvejer man at benytte mere it i undervisningen for at få plads til flere. Andre steder kan man uden videre optage flere uden brug af flere lærekræfter, oplyser Charlotte Sahl-Madsen.
På Copenhagen Business School er man klar til optage omkring 150 flere studerende i år, og det giver flere penge i kassen.
Jo flere studerende uddannelserne optager, jo flere af de såkaldte taxameterpenge får de. Pengene er dog målrettet undervisning, og med flere optagne studerende kan betyde mindre forskningsbaseret undervisning, mener rektorerne.
- Enten skal de eksisterende lektorer bruge endnu mere af deres tid på undervisning, eller også skal universiteterne ansætte folk, der udelukkende underviser, siger rektorformand Jens Oddershede.
I sidste ende kan studerende i propfyldte auditorier blive syndebukkene, men det afviser ministeren.
- De studerende bruger denne anledning til at få flere midler. Den interesse deler jeg også, men jeg er også medlem af en ansvarlig regeringen, som skal bringe balance i tingene, siger Charlotte Sahl-Madsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub