Det samlede forbrug af hårde stoffer er stagneret siden år 2000. Alligevel er kokain, eller sne som det kaldes i folkemunde, nu så udbredt, at det kan betragtes som både de unges og narkomaners foretrukne narkotikum. Det bekymrer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), som tirsdag har samlet et hurtigtarbejdende panel, der skal rådgive ham.
- Pressen har konfronteret mig med det stigende kokainmisbrug og i stedet for bare at vise tilfældig aktion, så besluttede jeg mig for at indkalde en bred kreds af eksperter, der har snitflader ind til misbrugsproblemerne. De skal belyse problemernes omfang, og hvad man kan gøre ved det, siger Jakob Axel Nielsen.
Formålet er ifølge ministeren, at eksperterne til januar skal fremlægge en slagplan, som klæder ministeren på til at tackle misbrugernes problemer. Han mener, at misbrugerne skal have hjælp til såvel at komme ud af misbruget, som til at få forbedret deres levevilkår under deres misbrug.
Ekspertpanelet tæller foruden myndighedspersoner flere behandlere, heriblandt en overlæge og flere socialarbejdere.
Sidste år beslaglagde politiet godt 56 kilo kokain fordelt over 1858 beslaglæggelser.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker