Formanden for Folketingets Socialudvalg, Martin Henriksen, (DF), retter nu henvendelse til socialminister Karen Ellemann (V) og beder hende indhente en redegørelse fra Københavns Kommune om en gruppe unge i Tingbjerg ved København, der begår hærværk og chikane i området.
Martin Henriksen vil vide, hvilke forebyggende initiativer kommunen har iværksat, ligesom han vil have en redegørelse for den fremadrettede indsats i området.
- Det forebyggende arbejde ligger i kommunerne, og nu vil jeg teste, om kommunen reelt har gjort noget, og ikke mindst, hvad den helt konkret har gjort. Har man ladet stå til, eller har man forsøgt sig med forskellige redskaber, siger Martin Henriksen i en pressemeddelelse.
Senest er den lokale præst flyttet fra området på grund af hærværk og chikane fra en gruppe unge, der blandt andet har kastet mursten og flasker ind gennem vinduerne til præsteboligen. Præsten opholder sig nu på en hemmelig adresse. TV2 Nyhederne har også mærket de unges hærværk, da stationen onsdag fik smadret ruderne i en sendevogn, mens et pressehold var ude for at rapportere fra stedet.
Forholdene bekymrer også Manu Sareen, gruppeformand for Det Radikale Venstre på Københavns Rådhus.
- Jeg er rystet over den udvikling, vi til tider ser i København, og vi skal tage udviklingen meget seriøst, så vi ikke ender med tilstande, som vi kender fra andre steder i Europa. Tilstande, hvor arbejdsløse, rodløse og desillusionerede unge, og i særdeleshed minoriteter, skaber uro, utryghed og antisocial adfærd, siger Manu Sareen i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker