Minister: Landmænd undgår ikke randzonerne
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) afviser landbrugets påstande om, at grundlaget for de kommende randzoner langs med vandløb og søer er fyldt med fejl.
Ifølge landbruget er kortene over de vandløb, der skal beskyttes mod landbrugets kvælstof mere vild- end vejledende.
Derfor ønsker erhvervet, at reglerne om nye sprøjte- og dyrkningsfri bræmmer skal udskydes til næste år i stedet for at træde i kraft 1. september.
Men det bliver der ifølge ministeren ikke tale om.
- Vi har at gøre med en kortlægning af natur, så selvfølgelig vil der være nogle fejl. Men det her er den bedste kvalitet, vi overhovedet kan levere, siger Mette Gjerskov og fortsætter:
Ifølge ministeren viste en undersøgelse i foråret, at 94 procent af kortene var korrekte. Siden har et tocifret antal medarbejdere i samarbejde med kommunerne forbedret dem igen.
- Selvfølgelig vil der i kort altid kunne være en fejl. Men så ringer man ind til den nye hotline til formålet, og så retter vi fejlen.
Hun afviser også, kortene medfører som påstået af landbruget, at store landbrugsområder ikke kan dyrkes.
- Det fremgår klart af loven, at en landmænd højst kan have randzoner på fem procent af sit samlede areal. har han mange vandløb, så gøres zonerne tilsvarende smallere, siger ministeren.
Landbrugets mest protestivrige organisation Bæredygtigt Landbrug med omkring 4000 medlemmer vil ikke følge de nye regler, fordi de har lagt sag an mod staten.
Det mener foreningens formand Vagn Lundsteen har opsættende virkning, indtil retssagen er afgjort om nogle år.
- I et demokrati er det helt helt i hegnet, hvis nogen tror, de ikke behøver at overholde landets love, og det gælde også landbruget, siger ministeren og fortsætter:
- Men vi har lavet et fjumreår, så der ikke vanket bøder, hvis man laver en fejl det første år. Boykotter man loven bevidst, er det naturligvis en hel anden sag, siger Mette Gjerskov.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned