Justitsminister Brian Mikkelsen (K) melder sig nu ind i sagen om den mangelfulde paskontrol. Han er parat til at afsætte penge på finansloven til moderne skannere, som kan give politet adgang til Interpols registre over stjålne pas.
- Hvis det kræver penge, så skal der bruges penge på det. Hvis man kan gøre noget for at uvedkommende kommer ind i Danmark, så skal man gøre det, siger Brian Mikkelsen.
Ministerens løfter kommer efter, at der er rejst kritik af, at Danmark kun kan tjekke pas fra lande, der er med i Schengen-samarbejdet. Det betyder, at terrorister og kriminelle kan rejse ind i Danmark fra blandt andet USA, Canada og Storbritannien på falske pas.
Organisationen for Fred og Sikkerhed i Europa (OSCE) opfordrede allerede i 2006 den danske regering til at indføre et nyt system, som giver politiet adgang til oplysninger fra lande udenfor Schengen.
Opfordringen fik dengang Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, til at rejse fem spørgsmål til ministeren om sagen. Han fik det svar, at man allerede arbejdede på at indføre de nye skannere.
Brian Mikkelsen siger imidlertid, at han først hørte om sagen, da han åbnede avisen lørdag morgen.
- Jeg har i dag bedt politiet om at finde ud af, om der eksisterer ny bedre teknologi. Hvis den gør, så skal man bruge den, så man kan skanne alle pas, siger justitsministeren.
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), stillede lørdag krav om, at der findes penge på finansloven til en bedre og mere effektiv paskontrol.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet